Episodes
Saturday Jul 23, 2022
Lyt til kunsten X VisitLangeland - Anette
Saturday Jul 23, 2022
Saturday Jul 23, 2022
Keld Moseholm, Annette, 1978 (opstillet 1980)
På græsset ved siden af Rudkøbing kirke står en lille, naturalistisk bronzeskulptur af en pige. Hun ser direkte frem for sig, modig og konfronterende, og skyder den ene hofte til siden. Armene holder hun bag ryggen, og de skaber en kantet form, der dels giver modvægt til hoften og samtidig skaber den lidt usædvanlige form, en særlig dynamik og bevægelse i figuren. Skulpturen er vital og pigen er fuld af liv og selvsikkerhed - parat til at møde verden. Man kan næsten forestille sig, at hun om et øjeblik er i fuldt firspring hen over plænen og videre på eventyr.
Billedhuggeren Keld Moseholm (f. 1936), der har skabt skulpturen, er en af de mest produktive, nulevende kunstnere herhjemme.
Lyt til kunsten
Lyt til Kunsten er sat i verden for at fortælle de gode historier, der gemmer sig i kunsten i det offentlige rum og er skabt af lyddokumentarist Helle Ansholm Rasmussen og kunstformidler Sara Line Batson Matzen.
Her kan du høre de langelandske værker som Helle og Sara har udvalgt. De er inddelt i fire overordnede kategorier - Kunsttårnene, værker i Tickon, værker i Rudkøbing og et værk i Bagenkop. Se mere på langeland.dk/lyt-til-kunsten
Med podcasten i ørerne kan du drage ud og lære værkerne i de fynske købstæder bedre at kende, eller lytte derhjemme, når det passer dig bedst.
Find podcasts fra alle de fynske købstæder her
Projektet er endvidere et samarbejde med Danmarks førende kunst-app VIZGU, og lydkollektivet og produktionsselskabet LYDPOL.
Projektet er støttet af Kulturregion Fyn og Øernes Kunstfond.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.