
Podcast fra Langelands Museum og VisitLangeland med gode historier fra Langeland og aktuelle udstillinger. www.langelandsmuseum.com eller www.langeland.dk
Podcast fra Langelands Museum og VisitLangeland med gode historier fra Langeland og aktuelle udstillinger. www.langelandsmuseum.com eller www.langeland.dk
Episodes

Wednesday Sep 27, 2017
Historier fra museet #6: Sange fra en krigszone - film på fortet
Wednesday Sep 27, 2017
Wednesday Sep 27, 2017
For et par uger siden gik et filmhold ned i en af de fire bunkers på Langelandsfortet. De skulle optage scener til en dokumentarfilm, der skal handle om Tanja Sunekær, som var soldat i Kosovo.
Filmen hedder Sange fra en krigszone, og den handler om, hvordan en hjemvendt soldat med posttraumatisk stress og krigstraumer gennem musik og sang arbejder med at udtrykke alt det, der gør ondt inden i.
Instruktøren hedder Johan Ask Pape, og mens han og filmholdet var fortet, fortalte han om arbejdet med filmen:
Medvirkende: Filminstruktør Johan Ask Pape
Musik: Tanja Sunekær. Optagelse fra Kløften Festival
Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty

Thursday Sep 21, 2017
Historier om Langeland #8: De mange fund fra Sandhagen - renæssancen
Thursday Sep 21, 2017
Thursday Sep 21, 2017
Det var rige fiskere, der boede ved Sandhagen på Langeland under renæssancen. Det ved vi, fordi der er fundet en rigtig praledolk og stykker af dyre drikkeglas i jorden.
I denne podcast fra Langelands Museum fortæller arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum om de fund, som kan gøre os lidt klogere på livet i renæssancen, og som netop nu kan ses på udstillingen Historier om Langeland.
Medvirkende: Museumsinspektør Otto Uldum
Podcasten er produceret af Dorthe Chakravarty

Thursday Sep 14, 2017
Historier fra museet #5: Østtyske øjeblikke
Thursday Sep 14, 2017
Thursday Sep 14, 2017
Ting fra hverdagen fortæller historier om det liv, der blev levet bag jerntæppe, som delte øst og vest under den kolde krig.
Museumsinspektør Gese Friis Hansen fortæller om den nye udstilling, Østtyske Øjeblikke, på Langelandsfortet. Her giver tyske aviser, brune postkort og børns puslespil indtryk af et hverdagsliv, hvor det politiske system fulgte borgerne fra morgen til aften og fra fødsel til død.
Medvirkende: Gese Friis Hansen
Tilrettelæggelse: Dorthe Chakravarty

Friday Aug 25, 2017
Historier fra museet #4: Dødsmasken
Friday Aug 25, 2017
Friday Aug 25, 2017
Går man helt tæt på dødsmasken, der netop nu er udstillet på Langelands Museum, er det som at stå ansigt til ansigt med videnskabsmanden H. C. Ørsted. Der er godt nok tyverisikret glas imellem ham og publikum, men alligevel er hvert et ansigtstræk tydeligt.
Konservator Simon Schölch og museumsinspektør Cecilie Bønnelycke fortæller om Ørsted, masken og det store forarbejde, der går forud for en udstilling som Historier om Langeland, hvor den unikke maske kan ses.
Aftrykket af den kendte danskers ansigt er nemlig et lån og kan kun ses frem til oktober 2017.
Podcasten er produceret af Dorthe Chakravarty

Tuesday Jun 20, 2017
Historier fra museet #3: Fort-ungen og den kolde krig
Tuesday Jun 20, 2017
Tuesday Jun 20, 2017
Britta Andersen var barn under den kolde krig, og med en far, der var ansat på Langelandsfortet, var hun én af øens mange fort-unger. Hun fortæller om sin opvækst i en tid, hvor det at være datter af en militærmand satte sine spor helt ned i dåbsattesten.
Medvirkende:
Tidl. fort-unge Britta Andersen
Museumsinspektør Gese Friis Hansen
Indslaget var produceret af Dorthe Chakravarty

Wednesday Jun 14, 2017
Historier fra museet #2: Frømandskorpset - barn af den kolde krig
Wednesday Jun 14, 2017
Wednesday Jun 14, 2017
Filip Nilsen blev som 19-årig en af de første elever i det nyoprettede frømandskorps. Han tøver ikke med at kalde sin elevtid et halvt år i helvede, for skolen var benhård.
Korpset fylder nu 60 år og det bliver markeret på Langelandsfortet med en udstilling om frøernes historie. Udstillingen hedder Frømandskorpset – barn af den kolde krig.
Filip Nilsen fortæller om sin tid som frømand, om den forhadte Maren, om bjergning af lig og Marokko, der var en god fyr, men alt for vild til eliteenheden.
Se mere på www.langelandsfortet.dk
Medvirkende:
Tidl. frømand Filip Nilsen
Museumsleder Peer Henrik Hansen
Producent:
Dorthe Chakravarty

Thursday Jun 08, 2017
Historier fra museet #1: Kollektiverne på Langeland
Thursday Jun 08, 2017
Thursday Jun 08, 2017
Det var tre militærnægtere, der købte den ejendom, som blev det første kollektiv på Langeland.
Derefter fulgte et par årtier med mange bofællesskaber, hvor der var selvforsyning, stærke politiske holdninger og kollektivister, der til tider gik i kødchok
Doris Rasmussen har skrevet en bog om de mange kollektiver på øen.
Bogen hedder Kollektiver og bevægelser på Langeland 1970’erne og 1980’erne. Den består af en mængde private billeder og interviews og erindringer fortalt af de mennesker, der boede i kollektiverne.
Forfatteren fortæller om øens alternative boligform, som var spændende og nyskabende, men også havde nogle skyggesider.
Kollektiver og bevægelser på Langeland 1970'erne og 1980'erne kan købes hos Langelands Museum eller bestilles hjem via din lokale boghandler.
Medvirkende: Doris Rasmussen
Producent og tilrettelægger: Dorthe Chakravarty

Monday Jun 05, 2017
Monday Jun 05, 2017
Det hullede brystpanser fra sen middelalder fortæller om magt og en dramatisk hændelse ved Tranekær Slot.
Museumsinspektør og arkælog Otto Uldum fortæller historier fra Langeland.
Udstillingen Historier om Langeland kan ses på Langelands Museum hele 2017 - læs mere på hjemmesiden.
Medvirkende: Arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum
Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty

Monday May 29, 2017
Historier om Langeland #6: Pilespidserne fra tidlig middelalder
Monday May 29, 2017
Monday May 29, 2017
I løbet af den tidlige middelalder var Langeland under angreb af venderne. Det ved vi, fordi gamle pilespidser kan være med til at stykke et billede sammen af, hvad der skete på hatbakken, hvor der lå en tilflugtsborg.
Pilespidserne kan ses på udstillingen Historier om Langeland, og Otto Uldum, der er arkæolog og museumsinspektør på Langelands Museum fortæller om pilespidserne og den tidlige middelalder, altså perioden fra ca. 1050 og frem til 1340.
Genstandene kan ses på udstillingen Historier om Langeland på Langelands Museum i Østergade i Rudkøbing.
Læs mere på Langelands Museum eller find museet på Facebook, hvor du kan læse om de mange udstillinger og aktiviteter.
Medvirkende: Arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum
Indslaget var produceret af Dorthe Chakravarty

Monday May 22, 2017
Historier om Langeland #5: De arabiske mønter i kraniet fra vikingetiden
Monday May 22, 2017
Monday May 22, 2017
En død langelænder fra vikingetiden kan fortælle om begravelsesskikke på Langeland.
Også selv om det eneste, der er tilbage af den afdøde, er et kranium.
Det indeholder nemlig arabiske mønter, og på én gang er det muligt at få fortalt historier om begravelser og mønter, der har vandret over store dele af verden.
Arkæolog og museumsinspektør Otto Uldum fra Langelands Museum fortæller om vikingetidens kranium, der hele 2017 kan ses i udstillingen Historier fra Langeland i Østergade, Rudkøbing.
Læs mere om udstillingen på www.langelandsmuseum.com og på museets Facebook-side.
Podcasten var produceret af Dorthe Chakravarty.
